"Der er en truende mangel på drikkevand i Nederlandene, fordi der skal bygges 900.000 nye boliger inden 2030. De nederlandske drikkevandsselskaber angiver, at dette er umuligt," udtaler ENVAQUA i en pressemeddelelse sammen med partneren Water Alliance. Brancheforeningen understreger behovet for vandbesparende teknikker i boliger og bygninger. Den opfordrer også de ansvarlige ministre Jetten (Klima), Harbers (Infrastruktur) og De Jonge (Boliger) til at ændre byggeloven og drikkevandsbekendtgørelsen med et brev den 26. september.
Allerede i marts 2022 advarede den nederlandske sammenslutning af vandforsyningsvirksomheder (VEWIN) om, at det er usikkert, om drikkevandsselskaberne snart vil kunne levere drikkevand til de 900.000 nye boliger, der er planlagt til 2030. Det bliver stadig vanskeligere at finde og udnytte nye drikkevandskilder. Desuden støder vandselskaberne på flere og flere juridiske og administrative hindringer. VEWIN opfordrede med en håndbog i september til ændringer af bygningsbekendtgørelsen og drikkevandsbekendtgørelsen, og brancheforeningen ENVAQUA tilsluttede sig også dette.
I brevet, der er sendt til kabinettet, giver ENVAQUA's ekspertgruppe om vandanvendelse i byggede miljøer yderligere anbefalinger til at udforme bygningsreglementet og drikkevandsbekendtgørelsen i Nederlandene på en sådan måde, at vi kan realisere en strukturel drikkevandsforsyning så hurtigt og så vidt muligt. Dette er ekstra presserende på grund af den afbrudte gasforsyning fra Rusland: genbrug af husholdningsvand fører til energibesparelser.
Stresspunkter for drikkevand
VEWIN beskriver i sin nyligt offentliggjorte håndbog "Sikring af drikkevandsforsyningen på kort og lang sigt" stresspunkter, der opstår i drikkevandsforsyningen på kort og lang sigt. Undersøgelserne viser, at alle drikkevandsselskaber har et presserende behov for at øge deres produktionskapacitet for at kunne opfylde forsyningsforpligtelsen (på lang sigt). Spørgsmålet er imidlertid, om det er den rigtige løsning. "Det er den måde, vi har dækket behovet for drikkevand på i de sidste 150 år. Men det er lineær tænkning i en tid, hvor cirkularitet er den sociale norm", siger Ignaz Worm fra ENVAQUA.
Vandbesparelser
Ifølge ENVQUA ligger løsningen i vandbesparende teknikker og varmegenvinding. Husholdningerne kunne også spare mere vand. Worm: "Hovedforbruget kan som i Belgien reduceres fra 130 liter pr. person pr. dag til mindre end 100 liter pr. person pr. dag, hvilket er en besparelse på mere end 20 %. Og genbrug af husholdningsvand og spildevand fører også til betydelige energibesparelser." De sytten virksomheder, der er tilknyttet ENVAQUA, leverer teknologien til at spare mindst 20 % af vandet i nye boliger og samtidig genvinde energien fra varmt vand. F.eks. en genbrugsbruser (Upfallshower), vandløse urinaler (Biocompact), små vandbehandlingssystemer til regnvand (Mijn Waterfabriek), husholdningsvand (Hydraloop), spildevand (Desah) og andre løsninger. For at gennemføre disse teknikker er det vigtigt at tilpasse byggeloven og drikkevandsbekendtgørelsen.
Tilpasninger af bygningsreglementet
For kapitel 5 i bygningsreglementet er anbefalingen, at kommunerne kan pålægge anvisninger og forpligtelser på byggeplaner gennem tilpasning. Vandbevidste bygninger bør være centrale, både på parcel- og distriktsniveau. Dette kan ske gennem opførelse af anlæg til opsamling og udnyttelse af regnvand samt anlæg til behandling og genbrug af gråt vand. Ekspertgruppen tilføjer: "Det er også vores anbefaling at bruge begrebet husholdningsvand. Dette er i overensstemmelse med betegnelsen i drikkevandsbekendtgørelsen, hvor husholdningsvand omtales som en kilde til regnvand eller genanvendt gråt vand.
Sikring af folkesundheden
For at sikre folkesundheden i vandbevidste bygninger skal der indgå passende standarder og certificeringer. Et hjem, der er "vandbesparelsesparat", kan realiseres ved at installere et dobbelt rørnetværk. Der er så et separat brugsvandsrørnetværk til toiletter, vaskemaskine og have. Der er så også et separat afløb for gråt vand fra brusebad, bad og vaskemaskine til behandling og genbrug.
Momsfritagelse og reduceret leveringshastighed
Køb og installation af anlæg til genbrug af husholdningsvand bør være fritaget for moms. Endelig opfordres der også til en justering af momssatsen til 9 % for levering af husholdningsvand, som det allerede er tilfældet for køb af solpaneler.
Justeringer Drikkevandsbekendtgørelsen
Endvidere anmodes der om at tilpasse drikkevandsbekendtgørelsen (artikel 4), så det bliver muligt at anvende husholdningsvand til flere formål end blot toiletskylning, f.eks. til vaskemaskiner og havevanding. Husholdningsvand fra gråvandsanlæg og fra regnvandssystemer bør også kunne anvendes i kollektive net. Også her skal folkesundheden beskyttes ved at fastlægge standarder og certificering for opsamling og anvendelse af regnvand og for genbrug af vand samt for hvordan og af hvem det kontrolleres.
Denne artikel er en ordret oversættelse af den originale artikel "Aanpassing regelgeving voor toekomstige drinkwatervoorziening is een must" på nederlandsk, skrevet af Ilse Bos og udgivet af Waterforum. Alle ophavsrettigheder ligger hos Ilse Bos og Waterforum.