Sommeren 2022 var den varmeste sommer, der nogensinde er registreret på det europæiske kontinent, hvilket resulterede i tørke, skovbrande og vandmangel. Og på trods af den generelle opfattelse af, at Nederlandene har for meget vand, skal der også her i landet gøres meget for at undgå udtørring. "Man skal være modstandsdygtig som samfund for ikke at blive afhængig af nedbørsmønstre", siger Arthur Valkieser, bestyrelsesmedlem af Water Europe, et rådgivende organ for Europa-Kommissionen om vandkvalitet.
I gennemsnit falder der hvert år lige så meget vand ned som der falder nedbør. "Det har været tilfældet i tusindvis af år, men mønstret og placeringen af hvor det falder er anderledes. Som samfund er man derfor nødt til at blive modstandsdygtig over for disse skiftende mønstre og skabe et system, der ikke er afhængigt af disse mønstre og stadig beskytter grundvandsniveauet mod store udsving", sagde Valkieser til BNR Zakendoen under Amsterdam Business Forum.
"Vi udtørrer jorden
Og netop det synkende grundvand er en af hovedårsagerne til tørke i Nederlandene. "I øjeblikket pumpes det meste af vores drikkevand op fra jorden. Som følge heraf synker grundvandsspejlet, og vi er nødt til at bore dybere og dybere. Så vi ødelægger faktisk jorden".
Han fortsætter: "Det er faktisk meget enkelt, man skal begynde at tænke cirkulært. Og så peger Valkieser bl.a. på rensningsprocessen af vand i Nederlandene. "Vandforsyningerne renser allerede nu vandet så godt, at det næsten kan blive til drikkevand. Man skal bare tilføje en lille ekstra rensning, og dermed kan vi tage mindre vand op af jorden, hvilket bringer naturen mere i balance, og diger og husfundamenter påvirkes mindre".
Det, der derimod skal forhindres, er f.eks. afsaltning af havvand, som Nordbrabant nu vil gøre, siger Valkieser, der også står i spidsen for virksomheden Hydraloop. Virksomheden har specialiseret sig i at rense let brugt gråvand fra bolig- og erhvervsejendomme i bygningen. 'Afsaltning koster ikke kun en masse energi, men er også skadeligt for miljøet. De ville være bedre tjent med at gå i dialog med vandforsyningerne om at bruge deres rensede spildevand til drikkevand". Ifølge Valkieser er dette nu en gennemprøvet opskrift. "Det sker allerede i Israel og Singapore, og vandet i Meuse består i høj grad af renset spildevand fra rensningsanlæg i Europa.
Spørgsmålet er, hvorfor det så ikke bliver gjort. "Det kræver en langsigtet vision og en målsætning. Og det mangler vi.
Løsninger herhjemme
Ud over en opgave for vandforsyningerne kan der også træffes foranstaltninger i hjemmet. Kun er vand nu meget billigt, så forbrugerne har ingen grund til at begynde at spare på vandet. "Folk kigger først og fremmest på deres pengepung. Og derfor er det vigtigt, at nye boliger bliver bygget vandbesparende. Det bør indgå i regeringens byggelovgivning, så rørene er forberedt, og så er det kun op til beboerne selv at begynde at spare på vandet uden at gå på kompromis med komforten".
Hvis man f.eks. bruger genbrugt gråt vand til toiletter, brusere, haver eller vaskemaskiner, kræver det separate gråvandsledninger, så det ikke blandes med drikkevand.
Omkostninger
Ud over disse foranstaltninger er det for Valkiesers vedkommende også nødvendigt at se på vandomkostningerne, selv om vand i øjeblikket er meget billigt. Nederlandene kunne i denne henseende tage et eksempel fra Belgien, hvor der anvendes differentierede takster.
"De første 30.000 liter pr. person om året, dvs. 80 liter pr. person om dagen, koster 4,60 euro pr. 1000 liter. Derefter er prisen pr. tusind liter næsten fordoblet til 9,60 euro", siger Valkieser. "Det tvinger folk til enten at være sparsomme med vandet og tage kortere brusebade eller til at begynde at installere et sparsystem, så de ikke behøver at betale denne dyrere pris for vand.
Nederlandene er stadig førende
Alligevel er Nederlandene efter Valkiesers mening også generelt førende, når det gælder håndtering af vand. "Vi er stadig førende, og mange virksomheder har enormt gode løsninger til at håndtere vandproblemer på en intelligent måde. Og markedet for disse idéer er stort og voksende. "Vandproblemet er overalt, Belgien er nr. 22 på listen over lande med vandproblemer".
This article is a literal translation of the original Dutch article, written by Matthijs Meerman and Jorn Lucas, published on the website of BNR News Radio: https://www.bnr.nl/nieuws/duurzaamheid/10488513/hoe-komen-we-af-van-het-watertekort-we-mergelen-de-aarde-uit
More BNR about Hydraloop (in Dutch):